Adonum

Den officielle historie

Alguderne steg i tidernes morgen ned blandt menneskene og skænkede dem Talentet og velsignede Urvæsnerne med Urkræfterne. Smede lærte at kontrollere Val, mens bønder, der skulle håndtere dyr, kom fra Draé, så de kunne kommunikere med dem. Forkynderen var det første Talent, der så og talte med Alguderne, og han gav efterfølgende fem familieoverhoveder titlerne Disciple. Fra dem stammer Adonums Sindsretninger, som sidenhen er blevet kendetegnet for dets tilhængere. I Adonum er Talentet derfor også en videreudvikling af mennesker, hvilket gør dem overlegne over menneskeheden, om end stadig i et mindretal der forhindrer Ursamfundet i at hæve sig over menneskenes.

Tidslinje

Ifølge Adonum 2500 fvt. - Forkynderen (kønsløs) fødes i Mesopotamien. Forud for dette betegnes tiden "Algudernes Tid" hvor Alguderne har hjulpet Talenter med at tillære sig Urkræfterne. Talenterne og Urvæsnernes manglende kontrol tilskrives at de stadig skal lære dem inden de mestrer dem helt. Dermed er Alguderne ufejlbarlige mens det er Talenter og Urvæsnernes egen skyld, at de ikke er i stand til at kontrollere Urkræfterne ordentligt endnu.

Ifølge Adonum 2480 fvt. - Forkynderen fortæller sine fem disciple om sine syn af Alguderne og hvad de står for.

Ifølge Adonum 2450 fvt. - De fem disciple danner deres grundidealer

Ifølge Adonum 2400 fvt. - Forkynderen forgår og efterlader sine fem disciple og disses fortolkninger af hans ord til at blive spredt til den antikke verden. Adonum-læren på dette tidspunkt centrerer sig om Æter-begrebet, der hjælper med verdensopfattelsen, forståelsen af Urkræfterne og ikke i lige så høj grad anvendelse.

Ifølge Adonum 1000 fvt. - Efterkommerne af De 5 Disciple påbegynder indskrivningen af remedier i Adonums Skrifter, men med Det Steiske Råd allerede dannet, kan de ikke lægge fuldt beslag på anvendelse af hverken remedier eller Urkræfter. I stedet påbegynder de indskrivningen af frugtbarhedsritualer og renhedsdoktriner, i samråd med Det Steiske Råd, for at opfordre til udbredelse af Ursamfundet.

Ifølge Adonum 500 fvt. - Adonum får en revidering efter en ny Ypperstepræst, Beshir, tiltræder. Præsteordener, genfortolkninger af De Fem Sind samt tidlige mytologiske beretninger bliver nedfældet i en større samling skrifter. Mere kontrol med Ursamfundet ses tydeligt, men religionen er stadig ikke udbredt nok til at have fæste i alle Urvæsner og Talenter. 

Ifølge Adonum omkring år 0 - Religionen hjælper med at grundlægge Illuminus i Alexandria. Synd og blasfemiske elementer bliver defineret f.eks. nekromanci, Jesu genopstandelse o.lign.

500-1000 Tidlige middelalder - Adonum følger med Ursamfundet og breder sig mere østover.

1345-1354 - Den Sorte Død hærger Europa og kaldes af Adonum "Den Store Renselse". De første eremitpræster dukker op.

1400-1500 Sen Middelalder/Barokken - Adonum får sin første afdeling på den anden side af Atlanten i det caribiske hav.

1550 - Massakren i Rhafae-enklaven. Det 5. Sind bandlyses. Sjæledyrsregisteret indføres, til trods for stor modstand internt.

1600 Renæssancen - Det var omtrent omkring dette tidspunkt at flere af de større institutioner i Ursamfundet blev grundlagt, nogle mere eller mindre påvirket af Adonum.

Alia-kompendiet ender hos Adonum, hvor Præfektoratet holder det skjult og betegner det "farlig viden". De få, der får del i dets indhold indser Adonums funktion i Ursamfundet og hvad det blev grundlagt for at holde skjult. De opdager at Orakel-linjen stadig findes under et andet begreb, og at de udgør en trussel for religionen.

1700-1800 Oplysningstiden - Adonums udrensning af Det 5. Sind er blevet tilendebragt og har skabt en større fokus på religionen som centrum for samfundet, meget i modsat grad til menneskenes samfund. Dette medfører også en større skillelinje mellem de to samfund og Adonum begynder at opildne til en heftigere grad af afstandtagen til mennesker og ting såsom opfindelser og teknologi, der er begyndt at vinde frem. Ursamfundet skal være uafhængigt af mennesker.

1800-1900 Industrialiseringen - Med teknologiens udvikling bliver menneskenes rovdrift på jorden hårdere. Dette afføder en større tilstrømning til Adonum.

1900 - Moderne tid - Adonum har nydt godt af stilstanden i Ursamfundet. Flere medlemmer er kommet til og religionen har vokset sig større end den hidtil har været.

Den uofficielle historie

De fem familieoverhoveder, Laus, Mevil, Epir, Peit og Avil, har alle rod som tidligere medlemmer i Stolan-rådet i Alia, inden det blev opløst. Med udsigten til at kunne danne deres egen religion, øjner de chancen for at placere sig selv højt i Ursamfundet.

De forvansker Kasus og Kaos' roller sammen med Oraklet og Horus, og skaber ud fra dem Alguderne, i form af Alfaderen og Almoderen, et binært, fastlåst par, der fungerer som katalysator for Urkræfterne til Talenterne. Deres forståelse af Urkræfterne i Terra er stadig minimal og de giver deres oprindelse betegnelsen Æteren. 

For at gøre Alguderne mere relaterbare for Talenter og Urvæsner, opfinder de Forkynderen, en figur, der fungerer som bindeled mellem de guddommelige kræfter og menneskene, og kalder derefter sig selv for De Fem Disciple. Som et forsøg på at opildne Ursamfundet til overlevelse i den nye verden, indgår flere og flere frugtbarhedsritualer i praktiseringen, nogle remedier bliver tillagt værdier indenfor religionen og Sjæledyrene får rollen som små manifestationer af Alguderne selv.

Oprindelige formater af Sindsretningerne har Orakel-linjen som omdrejningspunkt i et forsøg på at kontrollere den sidste rest af Kasus og Kaos. Dog er de ikke alle enige om hvordan det skal gavne dem på længere sigt, og det er med til at adskille de fem Sind. Med tiden forsvinder Oraklets rolle mere fra fortolkningerne og de bliver mere overordnede. Først da Alia-kompendiet dukker op i Præfektoratet, bliver den gamle viden genfundet af de få, der får indblik i dets indhold. På baggrund af dets indhold bliver der lagt planer for hvordan man kan inddæmme risikoen for at Sjæledyrene afslører sandheden om Alia. Dette resulterer kort efter i hændelsen i Vestari-enklaven og indførelsen af Sjæledyrsregisteret. Ingen tråde kan trækkes tilbage til Adonum, der vasker sig af hændelsen i eremitpræsternes ry.

De Fem Sind er De Fem Disciples fortolkninger af Forkynderens ord. Fortolkningerne er først blevet skrevet ned mange år efter de levede. Derfor er alting genstand for nye fortolkninger og radikaliserede understrømme indenfor hvert Sind. 

Centralt for alle Sind er, at Adonum betyder "Gaven". Det er henvisningen til Talentet, som Alguderne skænker mennesket. I negativ betydning betegnes det også som Mærket.

Derudover er der tre hovedpunkter, som Sindsretningerne beskæftiger sig med:

• Algudernes Velsignelse
• Renhed og renselse
• Liv og død

Til slut har de i nogen udstrækning hver sin holdninger til hvordan Talenter, Urvæsner og hybrider rangeres. Ligeledes har de hver et system for belønning og straf i forbindelse med dyrkelsen af Sindsretningen. Nogle Sindsretninger afviger fra at bruge udtrykket præst/præstinde indenfor deres egne rækker.

"Algudernes Velsignelse"

"Algudernes Velsignelse" (amos vexir) er et udtryk der udbredes efter religionens revision i 500 fvt. Herefter bliver religionens fokuspunkter frugtbarhed og styrkelse af Ursamfundet. Sindsretningerne fortolker Algudernes Velsignelse forskelligt. Nogle tager det meget bogstaveligt mens andre betragter det som en mere mental/spirituel forbindelse enten tilhængerne imellem eller mellem tilhængerne og Alguderne selv. 

Renhed og renselse

Renhed kan omfatte en fysisk og mental tilstand. Som regel kommer det mest konkret til udtryk i form af den renselse, der forekommer som en del af forberedelsen til at tilbede Alguderne i et tempel. Her renser man sig fra omverdenen og gør sig klar til at træde ind i en sammenhæng med Alguderne. Renhed medfører en stærkere kanalisering af Urkræfter, og derved anses en god hygiejne også som et tegn på mestring af dem.

Liv og død

Ifølge Adonums verdensanskuelse, indgår man i Spindet, som er netværket mellem Sindsretningerne, mens man er i live. Når man dør knækker ens tråd og man bliver ét med Æteren hvorfra nye tråde bliver spundet ind i Spindet. I begyndelsen opererede Adonum ikke med et begreb såsom "helvede" eller "efterliv", men da religionen gennemgik sin revision, begyndte Æteren at figurere stærkere som en placering, hvor man kan opleve en lykkelig tilværelse efter døden sammen med Alguderne. I den forbindelse blev Sindsretningernes doktriner også mere fasttømrede og strafudmålingen for ikke at følge dem var mere konkret i form af at man ikke kunne indgå i Æteren når man døde og i stedet blev til en ghast, som hvileløst hjemsøger den virkelige verden, uden mulighed for at undslippe.

Til hver Sindsretning hører en kåbefarve og et Sindsnavn, som gives til præster/præstinder i Sindets tjeneste.

1. Sind: Laure (Åbenhed)

Ifølge Laure er alle væsner lige uanset hvilken baggrund man har, selv ikke-tilhængere er velkomne til at engagere sig med Sindsretningens tilbedere.

Syn på:

• Algudernes Velsignelse: Algudernes Velsignelse dyrkes som en mental, ophøjet tilstand men også en fysisk manifestation i ritualerne i templerne eller i de private omgivelser.
• Renhed og renselse: Renhed og renselse er ikke store elementer i Sindsretningen, om end renhed er påkrævet til ritualudførelse.
• Liv og død: Grundet filosofien om et flydende liv, er tanken om døden utrolig finit og den frygtes dermed i høj grad. Troen på en åben, absorberende mentalitet gør, at mange forsøger at gøre det mentale til deres primære livsform og tilbringer dermed meget tid med meditation i håb om at det forlænger livet så meget som muligt.

Belønning og strafudmåling:

Laure har ikke mange konkrete doktriner der kan brydes. Der er en generel holdning til, at hvis man ikke kan følge Sindsretningens idealer, så kan man frit fravælge den til fordel for en anden. Belønninger sker for at opildne tilbederne til at leve godt og roligt.

Kåbefarve: Lilla

Sindsnavn: Rosa/Roseo

Kronenavne:
Forår: Lilia/Lilius
Sommer: Tagetia/Tagetius
Efterår: Solidia/Solidius
Vinter: Ilexia/Ilexius

2. Sind: Mevilai (Mådeholdenhed):

Materielle værdier er ringeagtet, og langt mere end Laure dyrker tilbederne meditation og tankevirksomhed. De fralægger sig dog i højere grad fysiske glæder og udlevelser og dyrker det mentale aspekt.

Der er ligeværd imellem Talenter, Urvæsner og hybrider, men forhold og dynamikker mellem Sindets tilbedere og andre Sind eller ikke-tilhængere, er ildeset, da uoverensstemmelse med doktrinerne om den rigtige livsførelse kan føre til at man giver sig hen til fysiske aspekter af tilværelsen. Sindet er også et af de få hvor samkvem ikke er lige så udbredt en del af ritualerne, da kødelig lyst kan forvanske idealet om fysisk frigørelse.

Syn på:

• Algudernes Velsignelse: Algudernes Velsignelse er en mental tilstand, som man skal opretholde så længe som muligt. Det sker igennem meditation, bøn og trancer forstærket af indtagelse af stimulanser.
• Renhed og renselse: Renhed er ligeledes en del af Sindsstemningen. Fysisk fremtoning og tilstand er ligegyldig for Sindets tilbedere.
• Liv og død: For tilhængerne er liv og død en harmonisk tilværelse. Det ene kan ikke eksistere uden det andet. Døden anses som en lindring, da den fritager tilbederne fra det fysiske åg af eksistens. Førhen har Sindet derfor også haft rituelle praksisser der indebefattede ofringer og dødsofre, men efter Det 5. Sind blev bandlyst, blev de praksisser nedtonet og til sidst helt udfaset.

Belønning og strafudmåling:

Ægte hengivenhed til Sindsretningen belønnes med lovprisning og muligheder for at tilslutte sig præsteordenen.

Giver man sig i kast med både materielle goder eller dyrker fysiske udfoldelser i enhver form, frihedsberøves man til man er tilbage i den rette Sindsstemning.

Kåbefarve: beige

Sindsnavn: Columbia/Columbus

Kronenavne:
Forår: Passeria/Passerius
Sommer: Ramphastine/Ramphast
Efterår: Paria/Parius
Vinter: Cygnia/Cygnus

3. Sind: Epirte (Kyskhed):

Mens Adonum generelt anser renhed og renselse som en måde at vise god vilje overfor Alguderne når man skal være i deres nærvær, mener Epir at det, modsat de andre Sindsretninger, også bør indfatte kyskhed, da det er den ultimative måde at vise hengivenhed overfor Alguderne, ved kun at lade den fysiske del af ritualerne blive udført i templerne. Bøn og meditation kan foregå i private hjem.

I Det 3. Sind er Talenter højere stillet end Urvæsner og hybrider, og Gaven tilfalder dem alene. Hybrider anses for at være urene mens Urvæsner beskrives som ofre for Urkræfterne, og i højere grad bliver de omtalt som "Mærket" af dem fremfor modtagere af "Gaven". Både Urvæsner og hybrider er frabedt som præster/præstinder.

Syn på:

• Algudernes Velsignelse: Algudernes Velsignelse er vigtigt at dyrke fysisk, for at blive tættere med Alguderne og på den måde renere end man allerede er. Kyskhed dyrkes udenfor templerne mens det i templerne er her hvor der udføres undfangelsesritualer.
• Renhed og renselse: Renhed og renselse sker ikke udelukkende gennem vask og hygiejne. Det kan også handle om renhed i slægter, blodsbånd og Sindsstemning. Pynteting, smykker og lignende anses for urene. Tildækkelse, maskering og i ekstreme tilfælde handskebæring er nogle gange anvendt af tilbedere.
• Liv og død: Modsat Laure, afføder frygten for døden virkelyst men også desperation efter et langt og lykkeligt liv.

Belønning og strafudmåling:

Som tilbeder har man et ansvar for renlighed og fremtoning i forbindelse med ritualerne og  dagligdagen. Lever man ikke op til Sindets krav om hygiejne ved et ritual, kan der falde straf for dette enten i form af bøde til templets Sindspræster eller fysisk afstraffelse. Strafudmålinger kan variere alt efter hvilket niveau Sindet dyrkes i mere private rammer og institutioner. Belønning sker alt efter niveauet.

Kåbefarve: Lyseblå

Sindsnavn: Thallia/Thallius

Kronenavne:
Forår: Ferra/Ferrum
Sommer: Gallia/Gallius
Efterår: Argentia/Argentius
Vinter: Zircia/Zircius

4. Sind: Peitai (Overdådighed):

Der dyrkes en utrolig fysisk livsførelse med klare rammer, der tilgodeser livsnydelse og materielle værdier. Svaghed anses for at være et tegn på, at man ikke har lige så meget af Algudernes Velsignelse, som andre, og derfor må være lavere stillet. Der leves i nuet. Klasseskel er tydelige og udnyttes, og Urvæsner og hybrider anses som andenrangsvæsner dog uden Epirtes fordømmelse af dem som urene. Dog er forbund mellem Talenter og Urvæsner, eller forskellige Urvæsner imellem, ildeset og tabubelagte, da de bryder med renhedsdoktrinen. Algudernes Gave tilhører alle, omend Talenter er overlegne. Der er et udpræget ønske blandt tilbederne om at revidere Tavshedens pagt, så Ursamfundet kan hæve sig over menneskene.

Ritualer er meget fysiske og korporlige, og indbefatter også gerne små ofringer med symbolsk betydning.

• Algudernes Velsignelse: Algudernes Velsignelse kan fortolkes både spirituelt og fysisk alt efter hvad man vil opnå og alt efter hvilket ritual man indgår i.
• Renhed og renselse: Renhed har ingen fremtrædende rolle, så længe man efterlever religionens grundlæggende krav.
• Liv og død: Livet er en større faktor og her spiller fertilitet og virilitet en stor rolle, og der henvises til Alguderne med disse betegnelser i de ritualer, der er forbundet med dem. Døden er ikke noget man stræber efter eller frygter. Det er en kendsgerning i tilværelsen, at den kommer en dag og man lever sit bedste liv indtil da. Man bringer sine glæder og sit virke med til Æteren for at vise for Alguderne, at man er værdig til at være der.

Belønning og strafudmåling:

Belønninger til tilbedere forefindes i form af goder, glæder og gaver tilbedere og præster imellem.

Straf i Peitai afhænger af hvilken forbindelse det sker, men generelt gælder det at tilbedere skal kunne gennemgå prøvelser og ritualer jævnligt for at vise, at de er værdige til at være en del af Sindsretningen. Niveauerne at straf og grundlag varierer, men der er generelt set høje standarder for Sindets tilbedere.

Kåbefarve: Rød

Sindsnavn: Sangia/Sangus

Kronenavne:
Forår: Coria/Corius
Sommer: Pellia/Pellius
Efterår: Oculia/Oculius
Vinter: Jecuria/Jecurus

5. Sind: Avilte (Overlegenhed):

Avilte har ligeledes et separat skriftværk kaldet "Aviltebrevene", skrevet med blodet fra det første blodsoffer tilegnet Alguderne. Heri er beskrevet bizarre og mørke ritualer for alle Sindets tilhængere.

Syn på:

• Algudernes Velsignelse: Algudernes Velsignelse gennemføres af alle tilbedere i ritualerne, da den fysiske krop kun er en skal der skal bringe Alguderne til præsterne, der modtager Algudernes budskaber under ritualerne og efterfølgende kan tildele tilbederen Algudernes Velsignelse som tak for at kanalisere Alguderne. De manifesteres fysisk gennem ritualerne og tilbederne viser ægte hengivenhed ved at lade sig bruge til netop at forene Alguderne med virkeligheden.
• Renhed og renselse: Sindsretningens renhedsdoktrin følger i høj grad Adonums basale opfattelse af renhed i forbindelse med ritualer, mens der ikke er nogen større krav i dagligdagen, om end der har været anvendt begreber såsom "Urkraft-bad" hvor tilbedere udsætter sig selv for kraft Urkraft-forurening for at rense sig selv og styrke Gaven gennem den farlige tilstand "Indflydelsen". (Det 5. Sind er ikke det eneste Sind hvor dette sker, men det fremhæves ikke hvilke andre der benytter sig af disse farlige ritualer).
• Liv og død: I løbet af livet skal man gøre hvad man kan for at bringe sig selv tættere på Alguderne, styrke sig selv, sin Gave og sit væsen indtil man frygtløst kan møde døden og dermed udfordre selv Alguderne når man når til Æteren.

Belønning og strafudmåling:

I Avilte figurerer straf som en stor del af at indordne sig præsternes ord og lov. Nægter man eksempelvis at gennemføre et ritual kan man tvinges til det. Der er også i høj grad en opfattelse af at tilbedere mere er slaver af Sindet end egentlige tilbedere, da dyrkelsen af Urkraft-bad og ritualerne gør det svært at bryde ud af når først man er inde i det. Til gengæld er der også belønninger, specielt til de tilbedere, der vælger at træde op og gennemføre de svære ritualer for at blive en del af Sindets præsteorden.

Sindsnavn: Morbia/Morbus

Kronenavne:
Forår: Rubria/Rubrus
Sommer: Flavia/Flavus
Efterår: Fuscia/Fuscus
Vinter: Tenebria/Tenebrus

Udenfor templerne er ritualer også en del af de institutioner, der vedkender sig Adonum, men disse afhænger af institutionens format, formål og indhold. I templerne er de største ritualer forbundet til årstiderne, selvom der også findes ritualer i forbindelse med ægteskab, død og dåb. Ritualerne, der udføres i forbindelse med årstidernes højtider kaldes "kroneritualer".

Kroneritualerne er i høj grad eftertragtede tidspunkter at blive gift eller begrave de døde. Dermed er der også mange der for eksempel får deres afdøde slægtninge balsameret indtil de kan indgå i et sæsonritual. Hvis man enten undfanges eller døbes ved et Kroneritual, får man ligeledes det navn, der i ens Sindsretning, hører til den pågældende sæson.

Alt afhængigt af hvilken sæson det er og hvilket Sind man tilhører, varierer indholdet af ritualerne. Fælles for dem er dog det gennemgående tema om fertilitet og frugtbarhed. Til ritualerne er man som præst og præstinde opfordret til at opsøge enlige medlemmer af menigheden for at skænke Algudernes Velsignelse.

Kroneritualerne

Ur-renselsen (31. april):

Byd naturens gaver velkomne med et forårsritual hvor man den sidste dag i april måned, renser sig i templerne mens man fremsiger en messe tekst til ære for Alfaderen og Almoderen. Det er en hyldest til bladene der springer ud på træer og blomster, og frodigheden og frugtbarheden fejres.

Elas Fejring (21. juni):

Indbyder til berigelse af krop og sind i hele sæsonen, og ved solhverv afholdes en storslået fest i templet. Første nat besudles kroppen og sjælen, og den efterfølgende dag renses den i templet.

Æthr-fest (31. oktober):

De nøgne grene og de faldne blade og mørket der sænker sig giver anledning til at sørge over afslutningen på sommeren. I nogle Sindsretninger skal korporlig smerte induceres for at opleve sorgen ved tabet af sollyset, efterfulgt af renselse for at mærke glæden ved mørkets komme.

Yule (21. december):

En hyldest til forgængeligheden, ofte med et blodoffer (selv i Det 1. og 2. Sind), skal der fejres at livet forgår og det igen genopstår, men at døden er en del af livet, og man ser det ske for øjnene af sig så flere kan komme i forbindelse med Algudernes dømmende rolle i livet.