Påske og religion

I anledning af påsken, vil jeg skrive noget om religion.

Puha, Gabriel, tænker I nok, det er noget af et emne. Hvad pokker vil du skrive om religion, som ikke allerede er skrevet?

Well, jeg tror vi alle sammen har et personligt forhold til religion, uanset om vi er praktiserende eller ej. Sidste gang jeg skrev noget om religion er et par år tilbage på min personlige FB-side, og det var i anledning af, at jeg havde fundet mit eget ståsted mellem stjernerne og planeterne og alt indimellem. Det gik dengang op for mig, at jeg hørte til under paraplyen Satanisme, mere specifikt betegnet filosofisk/spirituel Satanisme, der, til trods for navnet, ikke har en døjt med Satan og djævletilbedelse at gøre. Dengang Satanisme blev etableret var det ganske rigtigt som et oprør mod Spiritismen og Kristendommen, der herskede i det vestlige samfund, og kritik heraf var endnu uhørt. Det vendte d'herrer LaVey og Crowley om på, og selvom de ikke var de bedste guttermænd i hele verden, formåede de alligevel at få stablet noget på benene, der har overlevet til den dag i dag.

For mig betyder det, at jeg anser religion - en hvilken som helst af dem, really - som fortolkningsværktøj. Kulturelt har religion været en kaleidoskop som mennesket anvendte fra tidernes morgen til at forstå verden, inden den kunne måles og vejes og forstås bedre. At magthaverne så opdagede hvordan monoteistiske religioner i særdeleshed kunne bruges til social kontrol, er desværre, for at sige det på godt jydsk: træls.

Selvfølgelig er videnskaben ikke perfekt gearet til at kunne måle alt. Nogen folk vil bruge begrebet "overnaturlig", om hændelser, der ikke kan forklares af videnskaben, men i min optik er der ikke noget der kan være "over" naturen. Alting er naturligt, for det er. Det forekommer. Så simpelt er det - synes jeg.

Jeg tror på, at der er ting, som videnskaben ikke har fundet svar på endnu, og hvis den gør, så bliver vi måske overrasket. Vi har stadig lang vej til at finde ud af hvad pokker Dark Matter er for noget. Phillip Pullman gav et bud på en universel bevidsthed i sin serie His Dark Materials (lidt on the nose, hva', Mr. Pullman?), og som en stor inspirationskilde til mine egne skriblerier, er det en ufattelig interessant måde at anskue universet på. Om man kalder det Gud, Dark Matter, Løgsovs eller noget helt andet, det er jo så op til den enkelte.

Jeg er ikke mere "fan" af nogen religioner af andre. Jeg vil altid respektere, at folk har truffet et valg, men tråden knækker hvis man forsøger at hive det ned over hovedet på andre. Jeg er måske også kontrær nok til stadig at stille kritiske spørgsmål, men det er i og for sig også for at lære folk at kende, høre hvad der ligger til grund for deres valg i tilværelsen. That sorta thing.

Så hvad end du gør, gør det med omtanke, gør det med måde, og for helvede, lad nu være med at være et asshole.