Hvornår er man forfatter

Er du forfatter?

Er jeg forfatter?

Hvornår er man forfatter? Hvad er kravene til en så arbitrær titel?

Jeg kender mange, for hvem det mest indlysende krav til at bære prædikatet "forfatter" er, at man har udgivet noget. Der ligger selvsagt noget fundamentalt i at kunne anerkendes for resultatet af sit arbejde helt konkret, når man ser sit navn i en bog, hvad end det er en novelleantologi, digtsamling eller en fyldig roman. Så har man ligesom "noget at have det i". Nogle tjener sågar en skilling eller to på det. Yay, go you!

Men hvad med inden da?

At være forfatter, handler om at skrive, uanset genre (fantasy, sci-fi, fanfiction, romance). I de fleste tilfælde indbefatter det også at andre læser det, om det er på mindre eller større skala. Men det behøver det ikke nødvendigvis. Man kan for eksempel også støde på udtrykket "forfatterspire", men jeg synes det har en underlig lyd af, at man ikke er "god" nok til at være "rigtig" forfatter.

Det afføder så endnu et spørgsmål, for hvad "er" en rigtig forfatter? Hvis man går efter devisen om, at man skal have udgivet et eller andet via et forlag, så kan man reflektere over, hvilke tekster forlagene vil udgive. Ét fantasy-orienteret forlag vil måske afvise en historie som et andet fantasy-orienteret forlag ville antage. Så må det vel indirekte være forlagene der bestemmer, right?

Well, det vil være ærgerligt at lægge den byrde på forlagenes skuldre. For titlen "forfatter" indeholder også mange facetter, og er på mange måder mere end bare en udgivelse. For nogen er det et mindset, der er blevet formet og farvet med tiden, siden deres teksters spæde forår. For nogen er det alfa og omega, for nogen er det drømmen at blive stor og kendt, for andre er det en kanal, en ventil så at sige, til tanker, frustrationer, livsanskuelser og des lige.

For ordet "forfatter" gør, at folk spidser ører. Her er én, der er kommet igennem nåleøjet. Her er én, hvis ord er noget værd. De har vægt nok til at være blevet vurderet værdige til at poste penge i udgivelse af trykt blæk på presset papir. Der er anerkendelsen af et arbejde, som de færreste måske kan forestille sig at udrette. Men alle kan vel skrive, så kan alle være forfattere?

Ja, alle kan. Også ordblinde for eksempel. Der er flere og flere eksempler på, at ordblinde får succes i bogbranchen, takket være nye værktøjer til at arbejde med tekst på.

Men udvander man så ikke titlen, hvis "alle" reelt kan være forfattere?

Udvander eller omfavner. Jeg tror det afhænger af, hvordan man ser på det. Man kan begynde at diskutere litterære kvaliteter og den slags, hvis man skal nærmere ind på det. For så kan man stille spørgsmålet, "hvis alle kan skrive, kan alle så skrive "god" litteratur?". Det er sådan et herligt udtryk, "god litteratur". Hvornår er noget godt? Hvornår er noget dårligt? Det afhænger alt sammen af hvem der skal læse det og vurdere det. Det er svært ikke at blive elitær omkring hvad man selv synes, men det er i sidste ende utrolig subjektivt. Vi har vel alle læst en bog som vi hadede mens andre elskede den, og det er skønheden i litteraturen. "Store" forfattere fra fortiden kan have udgivet nok så meget, men behøver det af den årsag at være godt?

Når man siger, man er forfatter, så tager man også det sure med det søde.

Skriver man? Ja.

Er det godt? Måske.

Er det udgivet? Ja/Nej.

Jeg tror de vigtigste spørgsmål at stille sig måske i virkeligheden er:

Får jeg noget ud af at skrive? Ja - uanset om jeg ved hvad det er.

Vil jeg altid skrive? Ja. Om jeg får ord ned eller om jeg bare ligger søvnløs eller stirrer på et tomt dokument.

Er jeg forfatter? Ja.