Den nye verdensorden

Selvom jeg skriver "Den Nye Verdensorden", så er det meste af mine tanker i denne blog udsprunget fra indsættelsen af den ny-gamle amerikanske præsident, Donald Trump. For man kan på mange måder sige, at hans indsættelse varsler en ny slags verdensorden, på baggrund af de ændringer han har foretaget bare i løbet af den første uge af sit embede.

Der sker lige nu et opbrud med alle internationale alliancer skabt i kølvandet på 2. verdenskrig. Man kan diskutere om det er en god eller skidt ting at begynde at se anderledes på tingene, men man kunne også ønske, at det skete på en anden måde, med en langt mere diplomatisk dialog og et ønske om at reformere ud fra et knap så konfrontatorisk ståsted. Usikkerhed og uforudsigelighed er Trumps værktøjer og vi skal forberede os på alle tænkelige scenarier, også de mest ubehagelige af slagsen. Jeg er ikke politisk analytiker, dette er udelukkende et perspektiv dannet på mine observationer fra den forgangne uges tid.

Til at starte med er det interessant at se på den umådeligt fraværende vicepræsident, J.D. Vance, der oprindeligt blev placeret som Trumps højre hånd for at styrke de kristne, ultrakonservative værdier. Han er imidlertid blevet overhalet indenom af Elon Musk, som Trump favoriserer, da han har mere respekt for forretningsmænd end politikere. Elon Musks og Trumps egoer er både opblæste og skrøbelige, og man kan forestille sig, at de en dag støder sammen og de rager uklar med hinanden. Trump, som præsident, fyrer Musk, der bliver tøsefornærmet og laver et eller andet stunt, der får den amerikanske økonomi til at vælte. Mønsteret fra Trumps tidligere administration er ihvertfald væsentligt, at når nogen har vist sig ikke at stå ham bi, bliver de smidt på porten. Man kan argumentere for at Elon har en væsentligt længere snor end andre tidligere ministre grundet hans status som verdens rigeste mand og dermed også en person som Trump i den henseende er underlegen i en meget håndgribelig og målbar forstand, men om det er nok til at Trump vil finde sig i hvis Elons storhedsvanvid begynder at tage overhånd, og hvad en evt. konfrontation mellem de to har af konsekvenser, er noget vi må vente og se på til den tid.

Trumps trusler med toldsatser mod EU udstiller EUs svaghed som en gammeldags institution med alt for mange spillere. Hvor Trump kan træffe nogenlunde hurtige beslutninger, så er processerne i EU langvarige og tunge, fordi der er så mange regionale hensyn der skal tages. Dette er en af grundene til, at folk, specielt under/efter krisetider graviterer imod diktatoriske magthavere, da de savner handlekraft og resultater. EU har alt for længe været afhængig af USA og skal forberede sig på at være mere selvstændige. Vores styreformer er adopteret af den amerikanske demokratiske model, som nu står til at blive markant forandret. Vi kan forvente, at vores ideologier og politiske værdier bliver udfordret fremover, specielt fordi demokratiet i sin reneste form i USA har givet dem et oligarki hvor markedsinteresser, kapital og imperialisme har fået overhånden. Om der kommer en modreaktion imod det, hvis Trump fejler, må tiden vise.

Trump bliver ikke diktator i USA. Han er styret af en masse i kulisserne, som han gerne vil holde sig gode venner med ved at fremme deres interesser i sin politik. Problemet bliver når deres interesser er modstridende, og de beslutninger han træffer ender med at skyde ham i foden - trække sig ud af WHO, trække sig ud af Paris-aftalen. Trump er designet til at køre en masse ting i stilling og begynde omdannelsen af USA, som så skal føres videre af den næste præsident, der i dette tilfælde kan være endnu en nikkedukke fra de ultrakonservative, kristne organisationer såsom Heritage Foundation, der bl.a. står bag Project 2025. De første spadestik er dybe og hårde, men jeg tror der kommer en opbremsning, der tydeliggører den nye administrations fejl og mangler, såsom de mange uerfarne personer på topposterne. Hele idéen om at rydde ud i sumpen, er skabt på baggrund af et syn på at landet er blevet ledet af de forkerte og på den forkerte måde, men det er også en idé der er udtryk for manglende forståelse for hvordan et land rent faktisk administreres. Det er Trumps svaghed - han mener selv, hans ord er det sidste i alle sager, men hvis han fortsætter i den rille, lægger han sig ud med de individuelle staters styreformer.

Imens må EU væbne sig med tålmodighed, styrke sig selv og gøre klar til en lang periode med uro når Rusland begynder at øjne en mulighed for at sætte ind mod de europæiske grænser. Hvis USA trækker sig fra NATO, er der meget lidt der holder Rusland tilbage fra at udnytte en evt. våbenhvile eller fredstilstand i Ukraine, til netop at indsætte styrker mod den finske grænse, de baltiske lande og i Østersøen. I mellemtiden kan Kina sidde og godte sig og udnytte vestens fortsatte overforbrug af deres varer. Hvis der indføres toldsatser på handel med USA, vil det i sidste ende måske trække EU tættere på Kina som hoved handelspartner. På den måde kan man også sige, at USA (Trump) ender med at skyde sig selv i foden, for USA kan ikke handle med sig selv. Deres marked bliver låst fast og uden eksport og import, vil det ende med et lukket øko-system, der spiser sig selv.

Hvad skal det hele ende med? Well, verden består selvom mennesket forgår. Der er ingen grund til at tro, at vi er evige her på jordens overflade. Hvad man kan håbe på er, at der kommer en slags erkendelse af hvad verden har behov for ikke er mere vækst, mere krig og mere konflikt, men problemløsning, dialog og hensyntagen. Gid det lå til menneskets natur.