Den Blanke Side
Der hvor alle ting starter, hvor idéer fødes og kreativiteten er på sit allerhøjeste. Skulle man tro. For ja, man kan ikke starte en ny historie uden at starte på en ny side. Vi er på nyt territorium. Det er en uudforsket planet, ingenmandsland, et ikke-kortlagt land.
Du kan skrive hvad som helst, hvad end du har lyst til! Det burde være nemt at komme igang, right? Det er jo bare at få idéer, ikke sandt? Hvad med den der krimi, du altid gerne ville skrive, men som mangler de gode plottwists? Eller det store episke værk, som du har world-build'et til døde, men som du endnu ikke har skrevet ét udkast til, fordi du ikke ved hvor du skal starte? Eller hvorfor ikke den der dark romance, der lige skal have den perfekte afpudsning af forholdet mellem den tavse, mystiske fyr og den lidt quirky kvindelige hovedperson, for at det ikke ender som you-know-which-shades-of-grey?
Jeg er endt på en blank side, til trods for at jeg faktisk har en del idéer. Jeg har en novelleserie, som 2/3 noveller, men konceptet kræver et specielt headspace. Og så er der min sci-fi/horror idé om en lommedimension, der hedder Gråzonen, hvor alt er mørke og elektricitet. Jeg påbegyndte den, men idéen falmede lidt da jeg sprang over til Aliasagaen. Jeg har også en idé til en horrornovelle, baseret på sangen "Milk of the Siren" af Melanie Martinez. Og ja, jeg kunne altid fortsætte arbejdet på Aliasagaen, men jeg vil lige lade den ligge og simre, mens jeg venter på svar.
Jeg kan ikke overlade det til et tilfældigt terningekast, hvilken historie jeg skal i gang med. Det skal komme indefra. Det skal være intuitivt. Det skal være lystbetonet og ikke pligtbetonet. Det er sådan jeg fungerer bedst, og på den måde er jeg priviligeret på rigtig mange måder i kraft af, at mit forfatterskab ikke er min hovedindkomst.
Så indtil jeg kan mærke hvad der rør sig i mit indre, tror jeg, det bliver computerspil, huslige sysler og udsigten til en ferie til Spanien i den kommende uge. Måske det kan afføde nogle idéer, jeg ikke havde før jeg tog afsted.
At rejse er at leve, som en eller anden vist nok engang sagde.