De samlede værker af H.P. Lovecraft

Bogblog: Lovecrafts Samlede Værker
Forfatter: H. P. Lovecraft
Genre: Horror/weird fiction
Udgivelsesår: 1908-1936
Overordnet vurdering: 8/10
Tagline: Frygt kommer i mange afskygninger

Resume: Det er svært at give et resumé af en samling værker så vidtrækkende som Lovecrafts. De tidligste værker havde ingen tydelig sammenhæng, og det er først da vi begynder at have en form for mythos, som Lovecraft gradvist bygger op, at vi ser forbindelser mellem historierne uden at de er direkte relateret til hinanden. Specielt den velkendte skabning Chthulhu bliver omdrejningspunktet for mange senere historier, og den bliver grobund for et omfangsrigt univers af væsner, der besidder både overjordiske og overnaturlige kræfter i en sådan grad, at det kan sammenlignes med guddommelige magter. Før disse væsner bliver gengangere i historierne, er de tidligere tekster præget af mystik og mere personlige motiver samt klassiske horror-troper.

Personlig vurdering:

Det skal siges, at det er nogen tid siden jeg har læst de samlede værker fra ende til anden, men i anledning af oktober og mørkets frembrud fandt jeg det passende, at lave en slags gennemgang af mine tanker og vurderinger af H. P. Lovecrafts værker.

Inden jeg kommer alt for langt skal det selvfølgelig nævnes, at jeg er klar over mandens problematiske synspunkter på mennesker af anden oprindelse end hans egen. Der er generel konsensus om, at han har lidt af social angst og frygt for alt, der var fremmed, utrygt og i hans optik unaturligt. Det var dog desværre for tiden ikke altid et enkeltstående eksempel på fremmedhad og fjendskab overfor ting, der var anderledes. Jeg er af den generelle opfattelse af, at det har været medvirkende til at gøre hans historier både gode og dårlige. Jeg vælger at have den tilgang til hans tekster, at, hvorend meget af hans virkelighed de har afspejlet, så er de for mig fiktive værker. Det kan man så være uenig i hvis man vil. Det er ikke det jeg skriver det her for.

For at lave en personlig vurdering af Lovecrafts samlede værker, kommer man ikke udenom at skulle berøre forfatteren selv. H. P. Lovecraft skrev i en tid hvor verden blev væltet hid og did, både før, under og efter 1. verdenskrig, tilsat teknologiske og videnskabelige opsving, der var med til at skabe nye tanker om hvordan verden og i særdeleshed universet var udformet. Selvom oplysningstiden var "overstået", i den forstand, at de første tanker om hvorvidt mennesket i centrum for sin selvopfattelse nu var en passende ting, så var starten af det 20. århundrede omgærdet af mange omstændigheder, der åbnede for nytænkning af verdensbilledet som helhed. Og i samme ombæring var industrialiseringen med til at sætte fart på udviklingen verden over.

Det er derfor ikke underligt, at en nervøst anlagt person som Lovecraft, har haft svært ved at følge med. Han stod så at sige med ét ben i det 19. århundrede, og ét i det 20. og det har uden tvivl præget omstillingen fra det ene til det andet. Kan man kalde ham datidens boomer, der skabte fjendebilleder af alt det nye "wokeness", i form af videnskabelige opdagelser, teknologiske tiltag og begivenheder? Det kan i hvert fald være en sjov parallel hvis man gider give sig i kast med den.

Anyway!

Som tidligere nævnt var Lovecrafts første værker præget mere af mysticisme og de horror-troper som vi måske kender det mere fra Edgar Allan Poe. Det var enkeltstående historier, der omhandlede temaer som død, makabre gespænster og des lige. En historie som "The Tomb", en af Lovecrafts tidligste tekster fra 1917, står som et udmærket eksempel på netop dette.

Des længere hen vi kommer i løbet af hans tid som forfatter, bliver der skabt en mere sammenhængende fortælling, uden et specifikt narrativ men med samme omdrejningspunkt i form af Chthulhu-mythoset: et omfattende univers af de her udpræget ondsindede, guddommelige skabninger, der i en eller anden grad har noget at gøre med vores verden. Det omkringliggende miljø er baseret på Lovecrafts egen hjemstavn i form af Providence, Rhode Island, og specielt det fiktive Miskatonic University, beliggende i Massachusetts, bliver central for megen af den viden, der bliver behandlet og distribueret mellem karaktererne i historierne.

Hvis man har sagt "Lovecraft" må man også sige "The Necronomicon", den sagnomspundne "Book of the Dead", er med til at spinde adskillige historier sammen på kryds og tværs, og i mange henseender er bærende for en stor del af Chthulhu-mythoset. Ligesom det ikke er specificeret hvad bogen præcist indeholder, så eksisterer der heller ikke nogen konkret beskrivelse af den. Dette er med til at ophøje dens status fra simpelt redskab i fortælleøjemed, til i lige så høj grad at blive en del af moderne overtro. Den måde hvorpå den væver karakterernes overnaturlige oplevelser sammen til et større tæppe af fortællinger, gør den til et exceptionelt velfungerende stykke litterært kunst, der i sidste ende bevæger sig ud over teksternes sider og formår at skabe en bevægelse blandt læserne. For hvad nu hvis man kunne finde noget lignende? Hvad nu hvis den findes derude?

Det er med til at gøre Chthulhu-mythoset til netop det, det er. Det bliver større og mere frygtindgydende at tænke på hvordan kaotiske væsner af kosmiske størrelse eksisterer og interagerer med os mennesker så vi bliver drevet til horrible handlinger og ugudelige bedrifter. Man kan på mange måder sammenligne det med den gængse måde overtro blev udbredt på før i tiden, hvor den mundtlige overlevering pustede liv i historierne om yeti'en, vampyrer, trolde og nihalede ræve. Det, der så adskiller Lovecrafts historier fra tidligere tiders folkeeventyr er, at det ikke er skide længe siden manden skrev sine tekster og på den måde er deres oprindelse cementeret som fiktive værker, hvorimod den gængse folketro som vi kender den, svæver et sted i det uvisse som enten fiktion eller personlige, og dermed også faktuelle, oplevelser.

IKKE DESTO MINDRE - vil jeg vove at påstå, at Lovecrafts værker har været medvirkende til at udvikle en horrorgenre for sig selv. Man snakker ganske naturligt om "Lovecraftian horror", hvor man bevæger sig væk fra den mere stemningsfyldte, mystiske historie, som bl.a. Poe dyrkede, til det store, episke horror med masser af vanvid og tentakler. Det bliver så "out there", surrealistisk og overjordisk når mennesket bliver opslugt af de monstrøse skabninger, enten i bogstavelig eller overført betydning. Og selvom historierne i mange afskygninger omhandler nogenlunde samme temaer såsom genopstandelse fra de døde, evigt liv og forbindelser til højere magter, så gør de det på en måde, som man ikke tidligere havde set. En videreudvikling i skabelsen af mythoset var også muligt i kraft af Lovecrafts udveksling med andre samtidige forfattere, og hvordan hans Necronomicon f.eks. blev nævnt i Robert E. Howards tekster "The Children of the Night" fra 1931. Det er denne slags måder at udbrede historier på der gør dem langt mere levende, end hvis de er enkeltstående fortællinger for sig selv.

Mange af Lovecrafts tekster blev ikke udgivet før på den anden side af hans død. Som det er tilfældet med mange kunstnere oplevede han derfor ikke reel berømmelse imens han levede, hvilket også kan tilskrives hans sociale angst. Men hans historier lever i bedste velgående, og har dannet baggrund for et væld af populærkulturelle ting såsom brætspil, computerspil, rollespil og filmatiseringer, herunder "The Colour out of Space" fra 2019, HBO's serie "Lovecraft Country" samt to historier i første sæson af Guillermo Del Toros "Cabinet of Curiosities" på Netflix.

Af mine personlige favoritter er det svært at komme udenom "The Colour out of Space". Det gryende vanvid, der langsomt tager hold i historiens karakterer, ansporet af den sælsomme, unaturlige farve, der begynder at sprede sig fra ejendommens brønd, er fantastisk at følge med i. Dernæst nævner jeg altid "The Dream-Quest of Unknown Kadath" fordi den er så fucked up. Det er én lang drømmefortælling, en af Lovecrafts længste, og som en stærk drømmer er jeg altid stor fan af den slags historier. Det ene surrealistiske scenarie griber det næste, og jeg har svært ved andet end at elske den. En delt tredjeplads går næsten selvfølgeligt til "At the Mountains of Madness" og "The Case of Charles Dexter Ward", begge to nogle af Lovecrafts mest læste og mest indflydelsesrige historier (sammen med "The Shadow over Innsmouth", som jeg dog ikke er lige så stor fan af, som de to andre).

Hvis man kan se igennem fingre med mandens ret så åbenlyse fremmedhad, så er hans tekster værd at læse, gerne i kronologisk rækkefølge, for at få den fulde fornemmelse af hans udvikling som forfatter samt udviklingen af hans univers.