Baudolino

Boganmeldelse: Baudolino
Forfatter: Umberto Eco
Genre: Historisk fiktion
Udgivelsesår: 2000, dansk oversættelse fra 2002 af Thomas Harder
Overordnet vurdering: 6,8/10
Tagline: Hvor der er en løgn, er der en sandhed

Resume:
Vi befinder os i starten af 1200-tallet, Konstantinopel brænder, og Baudolino har mistet hele sin livshistorie. Han finder historikeren Niketas, som han fortæller sit liv til, om hvordan han blev adopteret af Kejser Frederik Barbarossa, der i mange år kæmpede for at vinde de store italienske bystader, og om hans studieliv i Paris, hvor han i vinens tåger blev bekendt med historien om Johannes Præsts hellige rige. Han og hans studiekammerater lægger en plan for at finde riget og medbringe den sagnomspundne "gradal", så Kejser Frederik kan få den hellige præsts velsignelse, og dermed hele den kristne verdens anerkendelse. De drager afsted efter planen er blevet udsat ad flere omgange, og oplever mange forhindringer i deres søgen efter det hellige rige.

Personlig vurdering:
Jeg begyndte på Baudolino to gange tidligere, så dette skulle være tredje gang - og det var lykkens gang. Jeg følte det var på sin plads at få læst noget andet end fantasy, efter at have gnavet mig gennem Tolkien to store murstensværker, og det var egentlig et kærkomment afbræk, selvom der er omtrent lige så meget fantasifuldt i Baudolino, som der er i hele Middle-Earth.
Men inden jeg kommer mere ind på historien, vil jeg lige smide et par ord om forfatteren, Umberto Eco. Han er nok mest en dels kendt for bogen Rosens Navn, som blev filmatiseret for mange år tilbage, og hans værker afspejler hans forkærlighed for middelalderen, for filosofi og for sprog. Hans skrivestil er tung, fabulerende og med et væld af beskrivelser, så man skal holde tungen lige i munden og øjnene åbne, for at følge med fra start til slut. Det tog mig et godt stykke tid at komme igennem den, og den er ikke engang specielt lang, men altså… hans beskrivelser bliver MEGET lange. Temaerne spænder fra eksistentialistisk filosofi til tosset komik. Og så er der en god slat eksplicit indhold, som man levende kunne forestille sig det foregik i den møgbeskidte og moralsk fordækte middelalder.
Selve historien er ret træg at komme igang med, hvilket også var grunden til, at jeg aldrig rigtig kom længere end jeg gjorde da jeg startede førhen, men jeg er blevet en anden læser, og jeg kom igennem den første, ret tunge del af historien, inden selve "handlingen" rent faktisk tog fart. Så man skal være forberedt på, at der er en optakt som man skal igennem.
Tilgengæld er det hele besværet værd. Jeg vil ikke sige, at Baudolino er en af mine yndlingsbøger, men den er god og sjov på sin egen underlige måde. Man skal ligeledes være nogenlunde velbevandret udi nogle italienske og latinske fraser og ord, der bliver strøet ud af og til, men så er det heldigt at Google translate kan være nogenlunde behjælpelig.
Bogens styrke kommer specielt til udtryk i den sidste halvdel, hvor vi følger vores venners søgen efter det hellige rige. Man kunne lige så godt befinde sig i et fantasy-univers med de skabninger som de møder på deres vej igennem verden.
Bogen er helt klart værd at samle op, hvis man ikke lige ved hvad man ellers skal læse, og hvis man er klar på at blive udfordret.