Internet

Af Gabriel Alex

"Anders?"

"Mhmm."

"Anders, må jeg komme ind?"

"Mhmm."

Døren gik knirkende op. Lugten af kælderfugt, madrester og snavs stak i næseborene. Skyggerne i krogene og langs de isolerede varmerør var matte, og hvor det skarpe lys fra de mange LED-displays ramte, var overfladerne optændt af en kold, blålig glød. Sengen stod som en forladt grav på en kirkegård, og dens tidligere beboer havde efterladt en vold af dyne langs sengekanten. Beboeren havde rejst sig fra sengegravens dyb og i det eneste frie spor, der lod til at være i rummet, var han gået hen til skrivebordet placeret mod endevæggen, under det plastdækkede vindue højt oppe. I krogene lå bunker af tøj, pizzabakker var stablet i lemfældige dynger sammen med poser, der bugnede af pant og andre efterladenskaber, der vidnede om, at der boede et menneske midt i sit eget skidt.

"Anders, jeg har lavet lidt aftensmad til dig, du ved, den dér kyllingeret du plejede at kunne lide."

"Tak."

Hun puffede noget udefinerbart skrald af vejen med en fod og kantede sig indenfor med tallerken og glas i hånden. Bestikket klirrede mod porcelænet og hun holdt hånden med glasset op for mund og næse mens hun kom længere ind.

"Puha, Anders, du burde altså lufte lidt ud. Hvorfor har du også dækket vinduet til? Du får jo briller før du bliver 30 når du sidder så meget foran computeren."

En klumpet silhuet af en stol med en bred skikkelse i stod tegnet skarpt op imod det næsten skærende lys fra de mange skærme på bordet. I hjørnet kørte der sågar et TV på lavt blus med en eller anden gammel TV-serie. Den dæmpede lyd fra dialogen var et næsten udvisket baggrundstæppe som man ikke lagde mærke til, selv ikke når der ingen andre lyde var i rummet. Fingrene der nu og da satte sig i bevægelse over tastaturet afgav hårde klik af plastik mod plastik. Hovedet bevægede sig knap nok når der skete en ændring på en af skærmene, kun øjnene flakkede fra side til side når nye informationer dukkede op, blev modtaget, skulle processeres inden de kunne besvares. Musen gled nu og da over den fedtede musemåtte når en tab i en browser skulle åbnes eller lukkes. En af dem blev lukket ned så snart hun kom ind.

Hun nåede med møje og besvær over til skrivebordet.

"Ej, kan du ikke lige gøre lidt plads? Skal jeg tage nogle af de her med op igen?"

Hun satte glasset fra sig og stablede nogle gamle tallerkner sammen for blot at optage deres tomme plads med den næste tallerken. Hun rettede sig op mens hun så på skærmene med et lille suk.

"Du ved, der kommer jo tekniker imorgen og skal se på kablerne."

Fingrene standsede deres flugt over tasterne og øjnene så stift frem på den midterste skærm. Chatvinduer, billedesøgninger præget af hudfarvede toner, browservinduer med forum-beskeder dannede et kludetæppe af information, som ingen væverske ville have kunnet udtænke.

"Kablerne?" Ordet var længere end normalt så stemmen skurrede hæst.

"Ja, der skal jo ordnes fibernet. Det kommer til at tage et par timer imorgen. Jeg håber ikke det gør noget."

Der kom ikke noget svar.

"Måske kunne det være rart med en gåtur imens det står på? Kunne det ikke? Husk hvad lægen sagde sidst vi var forbi."

"Ja, mor."

"Var det ikke også noget med, at Lasse havde brætspilsaften her i weekenden."

"Jo."

"Skulle du ikke med til det, hva'?"

Igen udeblev svaret.

"Ja ja." Hun sukkede tungt og vendte sig rundt med hænderne i siderne. Fingrenes tasten blev genoptaget. "Du burde også få installeret noget lys hernede. Du får jo briller før du er 30."

"Ja, mor."

"Nå, men ja. Det var bare lige det om teknikeren. Han er her i morgen mellem 10 og 16."

Et ryk i stolen fik skrivebordet til at ryste.

"Du sagde, det kun var et par timer."

"Ja ja, men et par timer mens de arbejder," svarede hun. "Men så kan vi jo bare gå den tur imens, ikke også, skat?"

"Hmm."

Hun sukkede igen og begyndte at gå tilbage mod døren, hvor det varme lys ude fra kældertrappen skar sig ind som en kile i rummets evige, kølige nattemørke. Klumperne af vasketøj lige indenfor døren blev tegnet op med gyldne linjer. Ved døren standsede hun med en hånd mod dørhåndtaget, de grå krøller hang om hendes furede ansigt, og hendes blik var træt og sørgmodigt rettet mod sønnen i stolen.

Tavst trak hun døren til og den lukkede sig bag hende med en skraben mod cementgulvet hvor kun nogle få gamle, ru tæpper holdt kulden fra fødderne. Et tungt suk gik igennem skikkelsen i stolen og cursoren fløj hen og satte sig ved den tab, der var blevet lukket ned. En videoafspiller dukkede frem og lyden blev skruet op igen så en nøgen kvindes højlydte, desperate skrig lød ud i stilheden. Et lille smil krusede mundvigen og han rakte ud for at tage en slurk af glasset.