GRÅZONEN



Gråzonen er en lommedimension imellem to parallelverdener, som det amerikanske militær i 1950'erne forsøgte at åbne op til. Deres eksperimenter blev udført i Nevadas ørken, og en stor maskine fik genereret en rift der åbnede op til en ny dimension. Dog var det ikke den dimension som forskerne og videnskabsfolkene havde regnet med.
Det var en lomme imellem den virkelige verden, og den verden de ville over til. Lommedimensionen fik navnet "Gråzonen" og maskinen har siden da været tændt for at holde riften åben. Dette medfører at et område af Nevadas ørken er præget af sære storme, lysfænomener og generelt er blevet kendetegnet mærkværdigt. Det er på størrelse med en storby og til trods for at det ligger relativt afsides er der alligevel en del personer der har passeret igennem området, da det ikke helt kan spærres af. Hvor længe parallelverdenen har eksisteret er uvist, men Gråzonen er opstået i kraft af hændelsen i Nevada, da den har hevet de to verdener sammen og skabt noget helt nyt, som en sammenkrøllet papirskugle af to stykker papir.
Folk der har arbejdet på projektet har boet på området i mange år og forlader det sjældent i længere tid ad gangen, da det er sket, at folk der har været igennem området, er blevet suget ind i riften, selv hvis de har været på den anden side af jordkloden.
Da riften blev skabt bredte end chokbølge sig over verden og trak spejlinger af verdens monumenter og bygninger ind i Gråzonen og blandede sig med hvad der var fra den anden verden, som ligger på den anden side. En enkelt videnskabsmand er vandret igennem riften for at finde ud af hvordan Gråzonen fungerer, men han er aldrig vendt tilbage og man har derfor ikke dristet sig til flere ekskursioner ind i den mystiske verden.
Der er sågar personer der er blevet hevet ind i Gråzonen uden at have været i direkte kontakt med området. De falder så at sige igennem til Gråzonen. Det kan være igennem en bevægelse, at de tager et skridt hen over et fodgængerfelt eller hopper eller snubler så man falder. Der er ingen logisk forklaring eller lignende på hvem det går ud over, men i mange tilfælde er det folk der har levet et hårdt liv eller er på kanten af samfundet.
Selve Gråzonen består af et stort område, der fremstår som en ødelagt by. Den eneste energikilde som eksisterer er elektricitet, og madvarer er svære at få fat i da der kun kan dyrkes mad i de kunstige haver, hvis marker er beskyttet af de store kupler, og kød hovedsageligt stammer fra fisk eller fugle. Dyrene er anderledes end de livsformer vi kender herhjemme fra, men de kan være nyttige både i form af husdyr og kilde til mad.
Gråzonen hærges af torden og storme, der er ingen ændring af sceneriet eller sæsonen. Lyset er svagt, som på en anden planet men med forudsætning for liv. At arbejde i Haverne er en højt respekteret arbejdstitel fordi man har ansvar for livet i byen. På Bolværket står de store antenner og høster elektriciteten til byen så den kan fungere. Store UV-lamper simulerer sollys i dagtimerne og bliver tændt og slukket på samme tidspunkt hver dag. Når de er slukket hærger Nattejægeren og hans bæster.

