Adonum

Den officielle historie

Alguderne steg i tidernes morgen ned blandt menneskene og skænkede dem Talentet og velsignede Urvæsnerne med Urkræfterne. Smede lærte at kontrollere Val, mens bønder, der skulle håndtere dyr, kom fra Draé, så de kunne kommunikere med dem. Forkynderen var det første Talent, der så og talte med Alguderne, og han gav efterfølgende fem familieoverhoveder titlerne Disciple. Fra dem stammer Adonums Sindsretninger, som sidenhen er blevet kendetegnet for dets tilhængere.

Tidslinje

Ifølge Adonum 2500 fvt. - Forkynderen (kønsløs) fødes i Mesopotamien.

Ifølge Adonum 2480 fvt. - Forkynderen fortæller sine fem disciple om sine syn af Alguderne og hvad de står for.

Ifølge Adonum 2450 fvt. - De fem disciple danner deres grundidealer

Ifølge Adonum 2400 fvt. - Forkynderen forgår og efterlader sine fem disciple og disses fortolkninger af hans ord til at blive spredt til den antikke verden. Adonum-læren på dette tidspunkt centrerer sig om Æter-begrebet, der hjælper med verdensopfattelsen, forståelsen af Urkræfterne og ikke i lige så høj grad anvendelse.

Ifølge Adonum 1000 fvt. - Efterkommerne af De 5 Disciple påbegynder indskrivningen af remedier i Adonums Skrifter, men med Det Steiske Råd allerede dannet, kan de ikke lægge fuldt beslag på anvendelse af hverken remedier eller Urkræfter. I stedet påbegynder de indskrivningen af frugtbarhedsritualer og renhedsdoktriner, i samråd med Det Steiske Råd, for at opfordre til udbredelse af Ursamfundet.

Ifølge Adonum 500 fvt. - Adonum får en revidering efter en ny Ypperstepræst, Beshir, tiltræder. Præsteordener, genfortolkninger af De Fem Sind samt tidlige mytologiske beretninger bliver nedfældet i en større samling skrifter. Mere kontrol med Ursamfundet ses tydeligt, men religionen er stadig ikke udbredt nok til at have fæste i alle Urvæsner og Talenter. 

Ifølge Adonum omkring år 0 - Religionen hjælper med at grundlægge Illuminus i Alexandria. Synd og blasfemiske elementer bliver defineret f.eks. nekromanci, Jesu genopstandelse o.lign.

500-1000 Tidlige middelalder - Adonum følger med Ursamfundet og breder sig mere østover.

1345-1354 - Den Sorte Død hærger Europa og kaldes af Adonum "Den Store Renselse". De første eremitpræster dukker op.

1400-1500 Sen Middelalder/Barokken - Adonum får sin første afdeling på den anden side af Atlanten i det caribiske hav.

1550 - Massakren i Rhafae-enklaven. Det 5. Sind bandlyses. Sjæledyrsregisteret indføres, til trods for stor modstand internt.

1600 Renæssancen - Det var omtrent omkring dette tidspunkt at flere af de større institutioner i Ursamfundet blev grundlagt, nogle mere eller mindre påvirket af Adonum.

Alia-kompendiet ender hos Adonum, hvor Præfektoratet holder det skjult og betegner det "farlig viden". De få, der får del i dets indhold indser Adonums funktion i Ursamfundet og hvad det blev grundlagt for at holde skjult. De opdager at Orakel-linjen stadig findes under et andet begreb, og at de udgør en trussel for religionen.

1700-1800 Oplysningstiden - Adonums udrensning af Det 5. Sind er blevet tilendebragt og har skabt en større fokus på religionen som centrum for samfundet, meget i modsat grad til menneskenes samfund. Dette medfører også en større skillelinje mellem de to samfund og Adonum begynder at opildne til en heftigere grad af afstandtagen til mennesker og ting såsom opfindelser og teknologi, der er begyndt at vinde frem. Ursamfundet skal være uafhængigt af mennesker.

1800-1900 Industrialiseringen - Med teknologiens udvikling bliver menneskenes rovdrift på jorden hårdere. Dette afføder en større tilstrømning til Adonum.

1900 - Moderne tid - Adonum har nydt godt af stilstanden i Ursamfundet. Flere medlemmer er kommet til og religionen har vokset sig større end den hidtil har været.

Den uofficielle historie

De fem familieoverhoveder, Laus, Mevil, Epir, Peit og Avil, har alle rod som tidligere medlemmer i Stolan-rådet i Alia, inden det blev opløst. Med udsigten til at kunne danne deres egen religion, øjner de chancen for at placere sig selv højt i Ursamfundet.

De forvansker Kasus og Kaos' roller sammen med Oraklet og Horus, og skaber ud fra dem Alguderne, i form af Alfaderen og Almoderen, et binært, fastlåst par, der fungerer som katalysator for Urkræfterne til Talenterne. Deres forståelse af Urkræfterne i Terra er stadig minimal og de giver deres oprindelse betegnelsen Æteren. 

For at gøre Alguderne mere relaterbare for Talenter og Urvæsner, opfinder de Forkynderen, en figur, der fungerer som bindeled mellem de guddommelige kræfter og menneskene, og kalder derefter sig selv for De Fem Disciple. Som et forsøg på at opildne Ursamfundet til overlevelse i den nye verden, indgår flere og flere frugtbarhedsritualer i praktiseringen, nogle remedier bliver tillagt værdier indenfor religionen og Sjæledyrene får rollen som små manifestationer af Alguderne selv.

Oprindelige formater af Sindsretningerne har Orakel-linjen som omdrejningspunkt i et forsøg på at kontrollere den sidste rest af Kasus og Kaos. Dog er de ikke alle enige om hvordan det skal gavne dem på længere sigt, og det er med til at adskille de fem Sind. Med tiden forsvinder Oraklets rolle mere fra fortolkningerne og de bliver mere overordnede. Først da Alia-kompendiet dukker op i Præfektoratet, bliver den gamle viden genfundet af de få, der får indblik i dets indhold. På baggrund af dets indhold bliver der lagt planer for hvordan man kan inddæmme risikoen for at Sjæledyrene afslører sandheden om Alia. Dette resulterer kort efter i hændelsen i Vestari-enklaven og indførelsen af Sjæledyrsregisteret. Ingen tråde kan trækkes tilbage til Adonum, der vasker sig af hændelsen i eremitpræsternes ry.

De Fem Sind er De Fem Disciples fortolkninger af Forkynderens ord. Fortolkningerne er først blevet skrevet ned mange år efter de levede. Derfor er alting genstand for nye fortolkninger og radikaliserede understrømme indenfor hvert Sind. 

Centralt for alle Sind er, at Adonum betyder "Gaven". Det er henvisningen til Talentet, som Alguderne skænker mennesket. I negativ betydning betegnes det også som Mærket.

Derudover er der tre hovedpunkter, som Sindsretningerne beskæftiger sig med:

• Algudernes Kærlighed
• Renhed og renselse
• Liv og død

Til slut har de i nogen udstrækning hver sin holdninger til hvordan Talenter, Urvæsner og hybrider rangeres.

Algudernes Kærlighed

Algudernes Kærlighed er et udtryk der udbredes i takt med at frugtbarhedsritualer bliver almene ritualer i religionen. Det tolkes forskelligt alt efter hvilken Sindsretning man følger. Nogle tager det meget bogstaveligt mens andre betragter det som en mere mental/spirituel forbindelse enten tilhængerne imellem eller mellem tilhængerne og Alguderne selv. 

Renhed og renselse

Renhed kan omfatte en fysisk og mental tilstand. Som regel kommer det mest konkret til udtryk i form af den renselse, der forekommer som en del af forberedelsen til at tilbede Alguderne i et tempel. Her renser man sig fra omverdenen og gør sig klar til at træde ind i en sammenhæng med Alguderne.

Liv og død

Ifølge Adonums verdensanskuelse, indgår man i Spindet, som er netværket mellem Sindsretningerne, mens man er i live. Når man dør knækker ens tråd og man bliver ét med Æteren hvorfra nye tråde bliver spundet ind i Spindet. I begyndelsen opererede Adonum ikke med et begreb såsom "helvede" eller "efterliv", men da religionen gennemgik sin revision, begyndte Æteren at figurere stærkere som en placering, hvor man kan opleve en lykkelig tilværelse efter døden sammen med Alguderne. I den forbindelse blev Sindsretningernes doktriner også mere fasttømrede og strafudmålingen for ikke at følge dem var mere konkret i form af at man ikke kunne indgå i Æteren når man døde og i stedet blev til en ghast, som hvileløst hjemsøger den virkelige verden, uden mulighed for at undslippe.

Til hver Sindsretning hører en kåbefarve og et Sindsnavn, som gives til præster/præstinder i Sindets tjeneste.

1. Sind: Laure (Åbenhed)

Laus' oprindelige agenda: Oraklet skal åbne Alia og skabe dialog med Kasus og Kaos når Adonum er stor nok til at kunne modstå deres magt. Denne agenda udvikler sig via senere fortolkninger til at omhandle kærlighed og åbensindethed.

Ifølge Laus, den første disciple, er alle er lige uanset hvilken baggrund man har, selv ikke-tilhængere er velkomne i Laures cirkel og som partnere til Sindets tilbedere. Generelt eksisterer der en "Live, laugh love"-attitude, og der er mange unge tilhængere, der først finder fodfæste i Adonum her inden de bevæger sig ud og snuser til andre Sindsretninger. En del forlader Sindet senere hen, men nogle bliver også og dyrker den afslappede, tilbagelænede og til tider også hedonistiske livsstil, som Sindet prædiker. Igennem kærlighed, ro og nydelse findes Algudernes kærlighed til Talenterne og deres skabninger.

Syn på Gaven:
"Gaven" blev skænket til mennesket som Algudernes mærke af kærlighed til dem, dermed er kærlighed, passion og samkvem en stor del af ritualerne i Laure, da det er her man for alvor mærker Alguderne

Syn på hybrider:
Urvæsner og hybrider og værdsat da de er produktet af kærlighed.

Holdning til døden:
Troen på et efterliv i med Alguderne i Æteren er stærk, og det medfører større sorg og angst for døden.

Kåbefarve: Lilla

Sindsnavn: Rosa/Roseo

Kronenavne:
Forår: Lilia/Lilius
Sommer: Tagetia/Tagetius
Efterår: Solidia/Solidius
Vinter: Ilexia/Ilexius

2. Sind: Mevilai (Mådeholdenhed):

Mevils oprindelige agenda: Der skal laves fred med Oraklet, så det på vegne af Kasus og Kaos tilgiver rådsmedlemmerne og ikke åbner riften til Alia. Dette udvikler sig senere via fortolkninger til mådeholdenhed og asketisk livsførelse

Asketisk/spartansk/mådeholdenhed er også en form for renhed. Bruger energi på tankevirksomhed

Overordnet beskrivelse:
Den anden disciple, Mevil, er fortaler for, at alle, der mestrer Urkræfterne, er lige. Partnerskaber udenfor sin egen Sindsretning er dog ikke velset. Gode intentioner i tilværelsen er vigtige, da man via ærlighed og åbenhed opnår fred imellem folk. En smule konservative men ikke helt tilknappede.

Syn på Gaven:
Alle med Gaven, og dermed Urkræfter, er lige.

Syn hybrider:
Alle er lige.

Holdning til døden:
Døden er befrielse fra tilværelsens snærende, materielle bånd, og en måde at komme hurtigere til Alguderne på. 

Kåbefarve: beige

Sindsnavn: Columbia/Columbus

Kronenavne:
Forår: Passeria/Passerius
Sommer: Ramphastine/Ramphast
Efterår: Paria/Parius
Vinter: Cygnia/Cygnus

3. Sind: Epirte (Renheden):

Epirs agenda: Oraklet skal renses for sin tilknytning til Alia => udvikler sig til renselse og renhed

Renhed er allerede et vigtigt aspekt af religionen i form af renselse før man træder videre ud i salene i templerne, men mens Adonum generelt anser renselsen som en måde at vise god vilje overfor Alguderne når man skal være i deres nærvær, mener Epir at renselse også gør én til en bedre kanal for Urkræfterne. Talenter er på den måde også bedre end Urvæsner og hybrider er decideret ildeset og sågar frabedt som præster/præstinder.

Renhed i slægten er vigtig og renselse og renhed er generelt hovedfundamentet for Sindet, dog er slægtslinjer undtaget hvis blot man opretholder god vilje overfor Guderne. Ritualer udføres som genopførelser. Partnerskaber og samkvem udføres med dem der vil/har lyst, på tværs af Sindsretninger, dog aldrig under tvang.

Syn på Gaven:
Algudernes Gave tilfalder Talenter alene.

Syn hybrider:
Hybrider er urene. Urvæsner anses som ofre for Urkræfterne, og i højere grad bliver de omtalt som "Mærket" af dem fremfor modtagere af "Gaven".

Holdning til døden:
Frygt for døden afføder virkelyst men også desperation for et langt liv med Gaven.

Kåbefarve: Lyseblå

Sindsnavn: Thallia/Thallius

Kronenavne:
Forår: Ferra/Ferrum
Sommer: Gallia/Gallius
Efterår: Argentia/Argentius
Vinter: Zircia/Zircius

4. Sind: Peitai (Grådighed):

Peits agenda: Oraklet skal kontrolleres, så åbningen af Alia ikke kommer til at ske => udvikler sig til kontrol og styrke

Peitai er pragmatisk og forsøger at indeholde så mange af Adonums fokuspunkter så der er balance. Der dyrkes også overflod og livsnydelse. Klasseskel er tydelige og udnyttes. Svaghed anses for at være et tegn på, at man ikke har lige så meget af Algudernes Kærlighed, som andre, og derfor må være lavere stillet.

Renhed som sådan har ikke nogen specielt fremtrædende rolle. Algudernes Kærlighed kan fortolkes både spirituelt og fysisk alt efter hvad man vil opnå og alt efter hvilket ritual man indgår i.

Livet er en større faktor og her spiller fertilitet og virilitet en stor rolle, og der henvises til Alguderne med disse betegnelser i de ritualer, der er forbundet med dem. Dog er forbund mellem Talenter og Urvæsner, eller forskellige Urvæsner imellem, ildeset og tabubelagte, da de bryder med renhedsdoktrinen.

Syn på Gaven:
Algudernes Gave tilhører alle, omend Talenter er de andre overlegne.

Syn hybrider:
Hybrider og Urvæsner er anset som andenrangsvæsner.

Holdning til døden:
Døden er ikke noget man stræber efter eller frygter. Det er en kendsgerning i tilværelsen, at den kommer en dag og man lever sit bedste liv indtil da. Man bringer sine glæder og sit virke med til Æteren for at vise for Alguderne, at man er værdig til at være der.

Kåbefarve: Rød

Sindsnavn: Sangia/Sangus

Kronenavne:
Forår: Coria/Corius
Sommer: Pellia/Pellius
Efterår: Oculia/Oculius
Vinter: Jecuria/Jecurus

5. Sind: Avilte (Overlegenhed):

Avils oprindelige agenda: Oraklet skal dø og linjen standses, så åbningen til Alia ikke kan ske. Dette udvikler sig i senere fortolkninger til at være en hyldest af døden og dyrkelse af blodet.

Officielt fremstilles Avilte som en meget fanatisk dødskult, hvor blodet er centralt og dyrkelsen af døden gør den skræmmende og farlig, fordi man ikke længere venter på at døden indtræffer, men man går den i møde. Dødsritualer udføres derfor i ramme alvor, og den generelle renhedsdoktrin for Adonum videreføres til blodets renhed, hvor familielinjer skal holdes rene. Algudernes Kærlighed skal gennemføres under tvang, da det er igennem Algudernes Kærlighed man kommer tættere på dem.

Avilte har ligeledes et separat skriftværk kaldet "Aviltebrevene", skrevet med blodet fra det første blodsoffer tilegnet Alguderne. Heri er beskrevet bizarre og mørke ritualer for alle Sindets tilhængere, bl.a. dyrkelse af Urkraft-forurening, hvor man kommer nærmere Urkræfterne og styrker sin Gave ved at udsætte sig for forurening. Det 5. Sind er ikke det eneste Sind hvor dette sker, men det fremhæves ikke ved de andre.

Inden bandlysningen, stod Sindsretningen i højere grad for egenrådighed, selvstændighed og individualitet. Mod og trodsighed var essentielle dele, og egentlig anså de andre ikke hans Sindsretning for at være vigtig, da han som sådan var imod hele idéen om Alguderne. Det gik hen og blev til kritik af institutionen men stadig med hold i de moralske værdier, såsom holdningen til at livet og døden var vigtige bestanddele i tilværelsen og renhed var godt rent praktisk at dyrke for at holde hygiejnen.

Syn på Gaven:
Algudernes Gave er ikke en selvfølgelighed. Man skal igennem hele livet via ritualer bevise at man er værdig til at have den. Renblodede Talenter er dog de stærkeste, da de formår at bære Gaven mens Urvæsner og hybrider, ligesom i Det 3. Sind, er anset for at være ofre for Urkræfterne.

Syn hybrider:
Hybrider og Urvæsner er urene.

Holdning til døden:
Døden er eftertragtet for at bevise frygtløshed, men tilværelsen skal være opfyldt i sådan en grad at man kan udfordre selv Alguderne når man kommer til Æteren.

Kåbefarve: Sort

Sindsnavn: Morbia/Morbus

Kronenavne:
Forår: Rubria/Rubrus
Sommer: Flavia/Flavus
Efterår: Fuscia/Fuscus
Vinter: Tenebria/Tenebrus

Udenfor templerne er ritualer også en del af de institutioner, der vedkender sig Adonum, men disse afhænger af institutionens format, formål og indhold. I templerne er de største ritualer forbundet til årstiderne, selvom der også findes ritualer i forbindelse med ægteskab, død og dåb. Ritualerne, der udføres i forbindelse med årstidernes højdepunkt kaldes "kroneritualer".

Kroneritualerne er i høj grad eftertragtede tidspunkter at blive gift eller begrave de døde. Dermed er der også mange der for eksempel får deres afdøde slægtninge balsameret indtil de kan indgå i et sæsonritual. Hvis man enten undfanges eller døbes ved et Kroneritual, får man ligeledes det navn, der i ens Sindsretning, hører til den pågældende sæson.

Alt afhængigt af hvilken sæson det er og hvilket Sind man tilhører, varierer indholdet af ritualerne. Fælles for dem er dog det gennemgående tema om fertilitet og frugtbarhed. Til ritualerne er man som præst og præstinde opfordret til at opsøge enlige medlemmer af menigheden for at skænke Algudernes Kærlighed.

Kroneritualerne

Forårsrenselse:

Byd naturens gaver velkomne med et forårsritual hvor man den sidste dag i april måned, renser sig i templerne mens man fremsiger en messe tekst til ære for Alfaderen og Almoderen. Det er en hyldest til bladene der springer ud på træer og blomster, og frodigheden og frugtbarheden fejres.

Sommer-fest:

Indbyder til berigelse af krop og sind i hele sæsonen, og ved solhverv afholdes en storslået fest i templet. Første nat besudles kroppen og sjælen, og den efterfølgende dag renses den i templet.

Efterårs-fryd/helgenkåring:

De nøgne grene og de faldne blade og mørket der sænker sig giver anledning til at sørge over afslutningen på sommeren. I nogle Sindsretninger skal korporlig smerte induceres for at opleve sorgen ved tabet af sollyset, efterfulgt af renselse for at mærke glæden ved mørkets komme.

Vinter-død:

En hyldest til forgængeligheden, ofte med et blodoffer (selv i Det 1. og 2. Sind), skal der fejres at livet forgår og det igen genopstår, men at døden er en del af livet, og man ser det ske for øjnene af sig så flere kan komme i forbindelse med Algudernes dømmende rolle i livet.