Adonum

Den officielle historie

Alguderne steg i tidernes morgen ned blandt menneskene og skænkede dem Talentet og velsignede Urvæsnerne med Urkræfterne. Smede lærte at kontrollere Val, mens bønder, der skulle håndtere dyr, kom fra Draé, så de kunne kommunikere med dem. Forkynderen var det første Talent, der så og talte med Alguderne, og han gav efterfølgende fem familieoverhoveder titlerne Disciple. Fra dem stammer Adonums Sindsretninger, som sidenhen er blevet kendetegnet for dets tilhængere.

Tidslinje

Ifølge Adonum 2500 fvt. - Forkynderen (kønsløs) fødes i Mesopotamien.

Ifølge Adonum 2480 fvt. - Forkynderen fortæller sine fem disciple om sine syn af Alguderne og hvad de står for.

Ifølge Adonum 2450 fvt. - De fem disciple danner deres grundidealer

Ifølge Adonum 2400 fvt. - Forkynderen forgår og efterlader sine fem disciple og disses fortolkninger af hans ord til at blive spredt til den antikke verden

Ca 300 evt. - Adonum får nedskrevet de mundtlige overleveringer af en samling ældrepræster. Heri ligges der grunden til religionens struktur med præsteordner, de fem sind genfortolkes og ritualisering samt tidlige mytologiske beretninger, der danner fundamentet for religionen. Synd og blasfemiske elementer bliver defineret f.eks. nekromanci, Jesu genopstandelse o.lign.

500-1000 Tidlige middelalder - Adonum følger med Ursamfundet og breder sig mere østover.

1345-1354 - Den Sorte Død hærger Europa og kaldes af Adonum "Den Store Renselse". De første eremitpræster dukker op.

1400-1500 Sen Middelalder/Barokken - Adonum får sin første afdeling på den anden side af Atlanten i det caribiske hav.

1550 - Det 5. Sind bliver bandlyst efter fundet af en massegrav ved en Rha-fae enklave hvor lederen havde konvereteret til at være en eremitpræst.

1600 Renæssancen - Det var omtrent omkring dette tidspunkt at flere af de større institutioner i Ursamfundet blev grundlagt, nogle mere eller mindre påvirket af Adonum.

1700-1800 Oplysningstiden - opbrud mellem tro og samfund, nye tanker bliver tænkt og mennesket bliver i centrum frem for religion og spiritualitet. Adonums tilhængere lader sig ikke mærke med dette skift og bibeholder Alguderne som de centrale figurer i tilværelsen og dermed drivkraften for religionens medlemmer.

1800-1900 Industrialiseringen - Med teknologiens udvikling bliver menneskenes rovdrift på jorden hårdere. Dette afføder en større tilstrømning til Adonum.

1900 - Moderne tid - Adonum har nydt godt af stilstanden i Ursamfundet. Flere medlemmer er kommet til og religionen har vokset sig større end den hidtil har været selvom det stadig er en meget lille tilslutning af medlemmer.

Den uofficielle historie

De fem disciple, Laus, Mevil, Epir, Peit og Avil, har alle rod som tidligere medlemmer i Stolan-rådet i Alia, inden det blev opløst, og kan for så vidt vælge og vrage hvad de vil pådutte folk af deres forskellige meninger, synspunkter og perspektiver. Dette har på sin vis grund i Stolan-rådets eget virke forud for Den Store Rift, men med udsigten til at kunne danne deres egen religion, opstår der gnister mellem medlemmerne mens de prøver at få deres egen agenda sat som den øverste.

De tager idéen om Kasus og Kaos samt Oraklet og Horus, og laver om til Alguderne, Faderen og Moderen, et binært, fastlåst par, der fungerer som katalysator for Urkræfterne til Talenterne og opfinder Forkynderen, en figur, der fungerer som bindeled mellem de guddommelige kræfter og menneskene.

Oraklets Seer-kræfter bliver den ypperste del af Adonum, således at man er et ægte barn af Alguderne hvis man er Seer, og bør henkaste sig totalt til Adonum. Dette er deres forsøg på at kontrollere den sidste rest af Kasus og Kaos' fra Alia. Dog er de ikke alle enige om hvordan det skal gavne dem på længere sigt.

De Fem Sind er De Fem Disciples fortolkninger af Forkynderens ord. Fortolkningerne er først blevet skrevet ned mange år efter de levede. Derfor er alting genstand for nye fortolkninger og mindre understrømme indenfor hvert Sind. Holdninger til hybrider mellem racerne er op til de enkelte Sindsretningers fortolkninger.

Centralt for alle Sind er, at Adonum betyder "Gaven". Det er henvisningen til Talentet, som Alguderne skænker mennesket. Dette betegnes også som Mærket, eller Algudernes Kærlighed.

Renselse forekommer som en del af forberedelsen til at tilbede Alguderne i et tempel, uafhængigt af Sindsretning, en slags høflighed hvor man renser sig fra omverdenen og gør sig klar til at træde ind i en sammenhæng med Alguderne.

Algudernes Kærlighed er med til at danne grobund for at kærlighed, hengivenhed og, i nogle tilfælde, samkvem og elskov, er vigtige elementer i religionens praksisser. Den tolkes forskelligt alt efter hvilken Sindsretning man følger. Nogle tager det meget bogstaveligt mens andre betragter det som en mere mental/spirituel forbindelse enten tilhængerne imellem eller mellem tilhængerne og Alguderne selv.

Livet og døden er ikke tabubelagt. Livet betragtes som dyrebart og noget at værne om (pro-life parallel i de mest radikale Sind), men aldring og død er forbundet med mere sindsro og accept af tingenes tilstand. Når man er i live indgår man i Algudernes Sindsspind (Spindet). Når man dør knækker ens tråd og man bliver ét med Tågen hvorfra nye tråde bliver spundet ind i Spindet, som på mange måder er det samme som Æteren. Dermed opererer Adonum ikke med et begreb såsom "helvede" eller "efterliv", selvom der har været spekulationer om hvorvidt man kan tilskrive Spindet/Æteren som et sted og om det kan medføre en vis form for eksistens.

Til hver Sindsretning hører en kåbefarve og et Sindsnavn, som gives til præster/præstinder i Sindets tjeneste.

1. Sind: Laure (Kærlighedens Orden)

Laus agenda: Oraklet skal åbne Alia og skabe dialog med Kasus og Kaos når Adonum er stor nok til at kunne modstå deres magt => udvikler sig til kærlighed og åbensindethed.

I følge Laus, den første disciple, er alle er lige uanset hvilken baggrund man har, selv ikke-tilhængere er velkomne i Laures cirkel og som partnere til Sindets tilbedere. Generelt eksisterer der en "Live, laugh love"-attitude, og der er mange unge tilhængere, der først finder fodfæste i Adonum her inden de bevæger sig ud og snuser til andre Sindsretninger. En del forlader Sindet senere hen, men nogle bliver også og dyrker den afslappede, tilbagelænede og til tider også hedonistiske livsstil, som Sindet prædiker. Igennem kærlighed, ro og nydelse findes Algudernes kærlighed til Talenterne og deres skabninger.

Gaven blev skænket til mennesket som Algudernes mærke af kærlighed til dem, dermed er kærlighed, passion, elskov og samkvem en stor del af ritualerne i Laure, da det er her man for alvor mærker Alguderne.

Urvæsner og hybrider er værdsat da de er opstået af elskov og er produktet heraf og renselse er ikke nødvendig.

Der sørges over døden.

Kåbefarve: Lilla

Sindsnavn: Rosa/Roseo

Kronenavne:
Forår: Lilia/Lilius
Sommer: Tagetia/Tagetius
Efterår: Solidia/Solidius
Vinter: Ilexia/Ilexius

2. Sind: Mevilai (Fredens Folk):

Mevils agenda: Der skal laves fred med Oraklet, så det på vegne af Kasus og Kaos tilgiver rådsmedlemmerne og ikke åbner riften til Alia => udvikler sig til mådeholdenhed og asketisk livsførelse

Asketisk/spartansk/mådeholdenhed er også en form for renhed. Bruger energi på tankevirksomhed

Døden er befrielse fra tilværelsens snærende, materielle bånd.

Overordnet beskrivelse:
Den anden disciple, Mevil, er fortaler for, at alle, der mestrer Urkræfterne, er lige, og blod kan derfor blandes så længe man renser sig gennem ritualer. Elskov er bifaldet blandt faste partnere men helst indenfor samme Sindsretning. Gode intentioner er vigtige (afspejlet i dyret der symboliserer Sindet), da man via ærlighed og åbenhed omkring intentioner opnår fred imellem folk. En smule konservative men ikke helt tilknappede.

Syn på Gaven:
Alle med Urkræfter er lige.

Holdning til hybrider:
Samme som synet på Gaven.

Kåbefarve: beige

Sindsnavn: Columbia/Columbus

Kronenavne:
Forår: Passeria/Passerius
Sommer: Ramphastine/Ramphast
Efterår: Paria/Parius
Vinter: Cygnia/Cygnus

3. Sind: Epirte (Renhedens Segl):

Epirs agenda: Oraklet skal renses for sin tilknytning til Alia => udvikler sig til renselse og renhed

Renhed er allerede et vigtigt aspekt af religionen i form af renselse før man træder videre ud i salene i templerne, men mens Adonum generelt anser renselsen som en måde at vise god vilje overfor Alguderne når man skal være i deres nærvær, mener Epir at renselse også gør én til en bedre kanal for Urkræfterne. Talenter er på den måde også bedre end Urvæsner og hybrider er decideret ildeset og sågar frabedt som præster/præstinder.

Renhed i slægten er vigtig og renselse og renhed er generelt hovedfundamentet for Sindet, dog er slægtslinjer undtaget hvis blot man opretholder god vilje overfor Guderne. Ritualer udføres som genopførelser. Elskov gøres med dem der vil/har lyst, på tværs af Sindsretninger, dog aldrig under tvang.

Kåbefarve: Lyseblå

Sindsnavn: Thallia/Thallius

Kronenavne:
Forår: Ferra/Ferrum
Sommer: Gallia/Gallius
Efterår: Argentia/Argentius
Vinter: Zircia/Zircius

4. Sind: Peitai (Blodets Vej):

Peits agenda: Oraklet skal kontrolleres, så åbningen af Alia ikke kommer til at ske => udvikler sig til kontrol og styrke

Peitai er pragmatisk og forsøger at indeholde så mange af Adonums fokuspunkter så der er balance. Der dyrkes også overflod og livsnydelse. Klasseskel er tydelige og udnyttes. Svaghed anses for at være et tegn på, at man ikke har lige så meget af Algudernes Kærlighed, som andre, og derfor må være lavere stillet.

Renhed som sådan har ikke nogen specielt fremtrædende rolle. Algudernes Kærlighed kan fortolkes både spirituelt og fysisk alt efter hvad man vil opnå og alt efter hvilket ritual man indgår i.

Livet er en større faktor og her spiller fertilitet og virilitet en stor rolle, og der henvises til Alguderne med disse betegnelser i de ritualer, der er forbundet med dem. Dog er forbund mellem Talenter og Urvæsner, eller forskellige Urvæsner imellem, ildeset og tabubelagte, da de bryder med renhedsdoktrinen. Døden er en lindring for tilhængerne.

Kåbefarve: Rød

Sindsnavn: Sangia/Sangus

Kronenavne:
Forår: Coria/Corius
Sommer: Pellia/Pellius
Efterår: Oculia/Oculius
Vinter: Jecuria/Jecurus

5. Sind: Avilte (Dødens Sti):

Avils agenda: Oraklet skal dø og linjen standses, så åbningen til Alia ikke kan ske => udvikler sig til en hyldest af døden og dyrkelse af blodet

Officielt fremstilles Avilte som en meget fanatisk dødskult, hvor blodet er centralt og dyrkelsen af døden gør den skræmmende og farlig, fordi man ikke længere venter på at døden indtræffer, men man går den i møde. Dødsritualer udføres derfor i ramme alvor, og den generelle renhedsdoktrin for Adonum videreføres til blodets renhed, hvor incest bliver opfordret for at holde linjerne rene. Algudernes Kærlighed skal gennemføres under tvang, da det er igennem Algudernes Kærlighed man kommer tættere på dem, uanset alder.

Avilte har ligeledes et separat skriftværk kaldet "Aviltebrevene", skrevet med blodet fra det første blodsoffer tilegnet Alguderne. Heri er beskrevet bizarre og mørke ritualer for alle Sindets tilhængere.

Renblodede væsner anses for at være de stærkeste, mens blandinger er under alle andre. Talenter er under Urvæsner, da Urvæsnerne er produkter af Urkræfterne mens Talenterne blot fik dem skænket.

Avils oprindelige Sindsretning stod for egenrådighed, selvstændighed og individualitet. Mod og trodsighed var essentielle dele, og egentlig anså de andre ikke hans Sindsretning for at være vigtig, da han som sådan var imod hele idéen om Alguderne. Det gik hen og blev til kritik af institutionen men stadig med hold i de moralske værdier såsom holdningen til at livet og døden var vigtige bestanddele i tilværelsen og renhed var godt rent praktisk at dyrke for at holde hygiejnen.

Kåbefarve: Sort

Sindsnavn: Morbia/Morbus

Kronenavne:
Forår: Rubria/Rubrus
Sommer: Flavia/Flavus
Efterår: Fuscia/Fuscus
Vinter: Tenebria/Tenebrus

Ritualerne i Adonumstempler er forbundet til årstiderne, selvom der også findes ritualer i forbindelse med ægteskab, død og dåb. Ritualerne, der udføres i forbindelse med årstidernes højdepunkt kaldes "kroneritualer".

Kroneritualerne er i høj grad eftertragtede tidspunkter at blive gift eller begrave de døde. Dermed er der også mange der for eksempel får deres afdøde slægtninge balsameret indtil de kan indgå i et sæsonritual.

Alt afhængigt af hvilket Sind man tilhører varierer indholdet af ritualerne, men de er som udgangspunkt det samme. Hvis man enten undfanges eller døbes ved et Kroneritual, får man ligeledes det navn, der i ens Sindsretning, hører til den pågældende sæson.

Til ritualerne er man som præst og præstinde opfordret til at opsøge enlige medlemmer af menigheden for at skænke Algudernes kærlighed.

Kroneritualerne

Forårsrenselse:

Byd naturens gaver velkomne med et forårsritual hvor man den sidste dag i april måned, renser sig i templerne mens man fremsiger en messe tekst til ære for Moderen og Faderen. Det er en hyldest til bladene der springer ud på træer og blomster, og frodigheden og frugtbarheden fejres.

Sommer-fest:

Indbyder til berigelse af krop og sind i hele sæsonen, og ved solhverv afholdes en storslået fest i templet. Første nat besudles kroppen og sjælen og den efterfølgende dag renses den i templets vand.

Efterårs-fryd/helgenkåring:

De nøgne grene og de faldne blade og mørket der sænker sig giver anledning til at sørge over fortabelsen af livet, og man derfor udfolder det iblandt menighedens medlemmer. I nogle Sindsretninger skal korporlig smerte induceres for at opleve sorgen ved tabet af livet, efterfulgt af renselse for at mærke glæden ved Døden.

Vinter-død:

En hyldest til forgængeligheden, ofte med et blodoffer (selv i Det 1. og 2. Sind), skal der fejres at livet forgår og det igen genopstår, men at døden er en del af livet og man ser det ske for øjnene af sig så flere kan komme i forbindelse med Faderens dømmende rolle i livet.