Sjæledyr

Beskrivelse
Urkræfterne forbinder alle i Ursamfundet. De kan anvendes efter kyndig træning, men har også store konsekvenser hvis de håndteres lemfældigt. De
Sjæledyr er nok det mest kendte indenfor Ursamfundet. Selv før Urvæsner og Talenter forstod brugen af remedier, var Sjæledyrene noget, der gav dem en forståelse af hvad Urkræfterne var. Når man får et Sjæledyr, indgår man et værtsskab, der varer til døden. De stammer fra Æteren, som er der hvor man siger Urkræfterne udledes. De dukker op når man er klar til at modtage dem, og forlader én for at blive ét med Æteren igen inden de finder en ny vært. På den måde er der ikke uanede mængder af Sjæledyr, men der har hidtil ikke været mangel på Sjæledyr - endnu.
Sjæledyr anvendes oftest til at overbringe beskeder mellem to afsendere da de er kendt for deres "Sjæledyrssandhed", også kaldet deres Stemme, som gør deres beskeder til sandhed. En person uden et Sjæledyr betragtes derfor oftest som utroværdig, da de vurderes til at have noget at skjule.
r findes i alt 7 Urkræfter, selvom det oftest kun er de 6 der bliver nævnt, til trods for at den syvende, Thel, kan være lige så kraftfuld som de andre, og kan, hvis man er trænet nok, binde sig til de andre.
Former
Sjæledyr har to former, en primær og en sekundær form. Den primære form er kendetegnet ved at være luftig/gennemsigtig og af og til med en lysende fremtoning. Deres form kan være rund i det, aflang eller en variation. De har to lysende øjne, og de kan blinke. Der er ikke observeret nogen højere intelligens hos Sjæledyr, men de kan udtrykke glæde, vrede, sorg og være lunefulde.
Deres sekundære form er mere i stil med dyr som vi kender dem. De har oftest en mindre størrelse, men det er observeret at nogen har fået heste eller sågar elefanter som Sjæledyr.

Farver
Et
Sjæledyrs farver afhænger af hvilken Urkraft værten er i størst
forbindelse med. Det er først når man får sit Sjæledyr at man ved
hvilken det er, og selvom man måske har anvendt en anden Urkraft mere
indtil da, er det ikke sikkert det er den, man viser sig at være
forbundet med.
Forbindelse og beskyttelse
Sjæledyr står for at forbinde værten ekstra stærkt til Urkræfterne. Ikke at man ikke allerede kan anvende Urkræfter inden man har ét, men med et Sjæledyr kan man udføre væsentligt mere kraftfulde udladninger af Urkræfter.
Når man har et Sjæledyr fungerer det også som et skjold
imod Urkraft-forurening. Man kan dermed holde væsentligt længere stand
imod påvirkningen, og er ligeledes i lavere risiko for at opleve
Indflydelsen.
Sjæledyrsekskursion og køb
Det er ikke ens for alle hvornår man får sit Sjæledyr. Det sker som regel omkring 17-18-års alderen, men nogle har oplevet at modtage Sjæledyr så tidligt som 9-års alderen, mens andre først får deres i midten af 20'erne.
Man modtaget sit Sjæledyr på to forskellige måder. Enten deltager man i det, der hedder en Sjæledyrsekskursion, hvor man tager ud til specifikt udvalgte områder og finder sit Sjæledyr, som man fremmaner fra Æteren. Alternativt, og mere populært og mindre krævende, kan man tage i en Sjæledyrsshop i en af Arkaderne og købe et Sjæledyr. Sjæledyrene man kan købe bliver fremmanet på forhånd til købere, og selvom det kræver færre ressourcer at købe ét, så driver det rovdrift på Æteren og bestanden af Sjæledyr.
Indkapsling
Indkapsling
er en nyere men utrolig populær - og også meget dyr - måde at have sit
Sjæledyr med sig. Det indebærer at indkapsle sit Sjæledyr i en beholder,
ofte et smykke eller lignende.
Sjæledyrsregisteret
Når
man får sit Sjæledyr skal man lade sit Sjæledyr registrere i Adonums
Sjæledyrsregister, der hjælper myndighederne med at holde øje med
ulovlig aktivitet og anvendelse af Urkræfterne. Sjæledyrsregisteret er
dog også oprettet for at kontrollere Sjæledyrene og sørge for, at de
ikke afslører sandheden om deres oprindelse og om Alia.
Hertzlied-proceduren
Hertzlied-proceduren blev udviklet som led i studiet af forbindelsen mellem Sjæledyr og vært. Proceduren endte med at blive misbrugt, da det blev opdaget at man kunne slavebinde Skiftere og gøre dem til Sjæledyr grundet deres evne til at skifte til dyreskikkelse. I starten var det udelukkende et tilfælde, at det blev opdaget, men der er sidenhen små fraktioner af Ursamfundet, der har påtalt muligheden for at lave en hel bestand af "Skifterdyr" og på den måde kontrollere produktion og avl, hvis det kan lade sig gøre at en Skifter, der er blevet gjort til et Sjæledyr, kan føde Sjæledyr.

